mandag den 22. september 2014

Tilbage igen efter kejsersnit!


Hej igen.

Det er nooooget tid siden, jeg har været aktiv på denne blog!!

Det skyldes, at jeg blev gravid igen og jeg satte derfor mit vægttab på pause. I starten af graviditeten var jeg faktisk nede på 78 kg. Og så steg vægten lige så stille ;)
Inden fødslen af lillebror Lasse rundede jeg de 90 kg, men allerede 5 dage efter fødslen havde jeg tabt de første 10 kg.

Det er nu 4 uger siden, min søn blev født ved kejsersnit, og jeg sidder lidt fast på ca. 76 kg.
Jeg er sindsygt glad for, at jeg er nede på den vægt, da det er en del år siden jeg har været nede i det vægt område. Men jeg vil selvfølgelig gerne længere ned! :)

Mit "problem" lige nu er at jeg lige har fået kejsersnit OG jeg har bøvlet med efterfølgende sygdom (Colitis Ulcerosa) der efter fødslen brød ud i sådan en grad at jeg nu er på stærk medicin og har været indlagt to gange. Jeg er dog i bedring nu, men har svært ved at skære kulhydrater fra. Jeg er endelig begyndt at spise igen, efter manglende appetit, dårlig mave og vægttab. Desuden må jeg ikke rigtig påbegynde træning endnu, så min work out må bestå af lange ture med barnevognen. Min krop er svækket og det bliver ikke til mange gåture endnu.

På grund af den sidste måneds hårde forløb, er det min plan at starte langsomt ud.

Jeg vil skære sukker fra i min kost, lige så stille fokusere på at spise sundere og langsomt skære kulhydraterne fra. Motion vil jeg få ved at gå lange ture, samt ved daglige gøremål som rengøring, tøjvask, hoppen rundt med en ked baby i armene osv. (Ja, han skriger meget, så jeg sidder ikke stille meget af dagen).

Mit mål er først og fremmest at komme ned under de 70 kg. Dernæst er mit mål at komme ned omkring de 60-65 kg, alt efter hvad jeg føler mig tilpas ved. Min normalvægt skulle efter sigende være 68 kg. Så jeg skal vel bare derned omkring.

Jeg vil rigtig gerne begynde til noget socialt sport. Derudover drømmer jeg om at blive løber, måske træne om til et halv marathon engang i fremtiden. Jeg blev ret glad for at løbe, inden jeg blev gravid igen og jeg kan mærke at jeg virkelig glæder mig til at komme igang igen.


Den sunde livsstil jeg skal igang med, skal ikke kun føre mod vægttab, men jeg vil også gerne have mere styr på min mave sygdom. Denne måned efter fødslen har virkelig skræmt mig, og virkelig vist mig hvad min sygdom er i stand til at gøre ved mig. Så nu skal jeg altså have styr på min krop og virkelig passe på mig selv.
Har bl.a. bemærket at sukker giver mig ondt i maven, så det er det første der skal skæres ned på!


Nå, men jeg vil lige så stille igang :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar