Jeg har altid haft svært ved at leve sundt - jeg ELSKER mad!
Jeg var en slank pige, indtil jeg begyndte på gymnasiet og flyttede hjemmefra. Pludselig skulle jeg til at lave mad på egen hånd, og hver dag stod den på pasta, for det var det eneste jeg kunne finde ud af at lave. Desuden var jeg nærmest afhængig af stivelse, jeg elskede brød, kartofler, ris og pasta. Kunne nærmest ikke leve uden. Og det blev værre, efter jeg flyttede hjemmefra, for nu kunne jeg lave det mad jeg havde lyst til. Og det tog simpelthen overhånd.
Jeg er 29 år og jeg har de sidste 10 år været overvægtig.
Jeg har forsøgt at gå på slankekur igen og igen og igen, og jeg havde så lidt rygrad at mine slankekure kunne holde højst en dag eller to, så faldt jeg i og så opgav jeg. Jeg skuffede mig selv gang på gang, ved aldrig at fuldføre en slankekur.
Nu er jeg blevet "voksen". Jeg er blevet mor, og det er gået op for mig at jeg bliver nødt til at passe på mig selv for hendes skyld. Hun skal for det første have et godt forbillede i sin mor og for det andet skal hun have en rask mor, en mor der har et godt selvværd, en mor med overskud og styrke.
Det er gået op for mig at jeg ikke længere kan udsætte en livsstils ændring. Nu har jeg en datter og hun fortjener en stærk, sund og rask mor.
Bemærk at jeg nu kalder det en livsstils ændring og ikke længere en slankekur.
Jeg tror ikke længere på slankekure. Jeg tror på, at laver man op på sine spisevaner, skal det ikke være for en periode, det skal være en permanent ændring.
Slankekure fører som regel til, at man taber sig, ja, men at det hele ryger på igen når slankekuren stopper. Og det, jeg ønsker, er ikke en midlertidig løsning, jeg ønsker at ændre mit madsyn permanent.
Denne blog om handler mine nye udfordringer, på vej mod et permanent sundere liv.
Jeg vil blogge mine tanker, træning, madtips - men først og fremmest vil jeg lægge lækre og lette opskrifter ind på sund mad :)